Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark stiftes den 13. september 1861 på Sjælland i Stenlille af præster og lægfolk.

I lovene udtrykkes det fælles formål: på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med folkekirkens præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund. Det fornemmes tydeligt, at der er tale om gamle formuleringer; men som definition på grundlag og målsætning står de gamle ord fortsat ved magt.

Formålet er uændret - men for at skærpe opmærksomheden er missionen i 2006 nyformuleret. Indre Mission vil: Lede til Jesus - leve i Ham.

Den er udmøntet i fire indsatsområder:

1. Fællesskab der favner
2. Forkyndelse der frigør
3. Fundament der fastholder
4. Forvaltning der forandrer

Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse.

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark - et navn og en opgave
Bevægelsens navn udtrykker også dens identitet.

At den er kirkelig betyder, at den vil virke inden for Den danske Folkekirke, i troskab mod dens læregrundlag og så vidt muligt i forbindelse med dens præster.

Anvendelsen af begrebet forening skal forstås i sammenhæng med den historiske situation i 1861 og årene forud. En udtalt skepsis blandt åndeligt vakte lægfolk til præster, der unødigt hårdt havde forvaltet den gamle forordning om religiøse sammenkomster i sognet, blev afløst af en ny tid, hvor gensidig respekt bilag de gamle stridigheder og forenede kræfterne i en fælles vision.

Hensigten med denne forening af ressourcer var at virke for den indre mission. Altså mission inden for landets grænse og blandt døbte mennesker - i modsætning til den ydre mission, hvor man virkede uden for landets grænse og blandt hedninger. Den ydre mission havde dengang i 1861 allerede længe været organiseret. Ud fra denne forståelse afsluttes navnet med den præcisering, at bevægelsen skal udøve sin gerning i Danmark.